Arbejd målrettet med personlig branding på de sociale medier

Personlig branding.jpg

Hvis du som de fleste af os, der ikke er digitalt indfødte, synes det er udfordrende at iscenesætte dig selv digitalt, så kan du risikere, at bliver overhalet af dem, der har et stærkere brand end dig. Det er nemlig sådan, at vores personlige brand er summen af hvad andre tror, mener og tænker om os. Og hvis vi ikke åbner op for til omverdenen, ved de måske ingenting om os. Det er der intet i vejen med, hvis altså at du forventer at dine fremtidige muligheder er nogen, du selv skal opsøge. For kunne det ikke være rart, hvis der indimellem også var nogen, der opsøgte dig med (job)muligheder?

Da jeg for snart 3 år siden sagde mit job op hos Dagbladet Børsen, var der mange af de ting, jeg i dag gør på daglig basis, som dengang ville have befundet sig i min panikzone. Jeg kan f.eks. huske at en bekendt foreslog, at jeg blev foredragsholder, og at jeg tænkte at det var den dummeste ting, jeg havde hørt. Nok mest fordi jeg blev RÆDSELSSLAGEN ved tanken (panikzone). I dag er det, at stille mig op foran andre mennesker en del af min hverdag (komfortzone).

Kender du princippet om, at man starter med stikke storetåen ned i det kolde vand, og derved gradvist kan vænne sig til (mentalt og/eller fysisk) det kolde vand? Det er præcis pointen med denne øvelse!

Sådan gør du:

1: 
Overvej, hvad du gerne vil have, at omverdenen tror om dine kompetencer

2: 
Lav en liste over, hvilke handlinger, der befinder sig i hvilke zoner. F.eks.

KOMFORTZONE - At like opslag på Instagram
UDVIKLINGSZONE - At skrive en faglig kommentar på LinkedIn til et opslag
PANIKZONE - At poste en præsentationsvideo af dig selv på LinkedIn

3: 
Lav en plan for, hvad du fremover vil lave af aktiviteter inden for din komfort- og udviklingszone med henblik på, at udfordre dig selv til at kunne være mere fri på de sociale medier – og derved øge dine muligheder for tiltrække de muligheder du ønsker for fremtiden!

P.S.: Har du lyst til at høre mere fra mig, så følg mig på Facebook, Instagram eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få en gratis pdf-version af min miniguide “Sådan styrker du dit netværk”.