Teambuilding med læring – en personaledag, der styrker samarbejdet

Når jeg vender tilbage til en afdeling, vi har arbejdet sammen før, begynder vi et sted, vi allerede kender. Vi har fælles erfaringer og et kendskab til hinanden, som gør det lettere at komme ind til det, der betyder noget for gruppen.

Tidligere har vi arbejdet med kreativ tænkning, kritisk tænkning og med, hvordan man holder bedre onlinemøder. Denne gang var temaet, hvordan man bliver en god teamplayer.

Deltagerne fortalte, at det føltes trygt at arbejde sammen med mig igen, fordi de kendte mig i forvejen. De oplevede også, at variationen mellem oplæg, metoder og øvelser hjalp dem med at få metoderne ind under huden. Og fordi de følte, at de kunne sige tingene åbent, kunne vi arbejde med det, der faktisk påvirker gruppedynamikken.

Fra forståelse til nye handlemuligheder

Vi arbejdede med forventningsafstemning, forskellige diskussionsstile og kommunikation under pres. Gennem cases og rollespil øvede deltagerne sig i at være tydelige og assertive – og i at holde dialogen åben, også når noget er svært.

Vi så også på sammenhængen mellem intention, adfærd og effekt. Vi kan mene det godt, men vores handlinger kan blive opfattet anderledes, end vi havde tænkt. At undersøge den forskel kan give teamet et bedre grundlag for at tale sammen og vælge nye måder at handle på.

Anerkendelse og feedforward var også en del af dagen. I en afsluttende øvelse fik hver deltager to minutter i centrum, mens kollegerne satte ord på personens styrker. Bidragene blev samlet i en ordsky. Det gav den enkelte et nyt blik på, hvad vedkommende bidrager med, og teamet træning i at få øje på hinandens ressourcer.

Online eller fysisk – og fra halvanden time til en hel dag

En teamworkshop eller personaledag kan foregå online eller fysisk. Varigheden kan tilpasses jeres behov: fra halvanden times fokuseret workshop til en halv dag eller en hel dag med flere temaer, øvelser og fælles refleksion.

Indholdet tager altid afsæt i det, I gerne vil styrke, og i jeres hverdag. Målet er, at deltagerne går derfra med større forståelse for hinanden, mere mod til at tage de vigtige samtaler og konkrete metoder, de kan bruge i jobbet.

Skal jeres næste personaledag styrke samarbejdet?

Vil I give medarbejderne en oplevelse, der både skaber grin og refleksion – og gør dem klogere på sig selv, hinanden og deres måde at samarbejde på?

Workshoppen kan afholdes online eller fysisk hos jer og tilpasses jeres medarbejdere, kultur og ønsker. Vælg et fokuseret forløb fra halvanden time, en workshop på to timer eller en hel eller to hele dage, hvor I kan gå mere i dybden og træne metoderne sammen.

2 timers workshop: 15.000 kr. ekskl. moms
Heldagskursus: 25.000 kr. ekskl. moms
Todages kursus: 40.000 kr. ekskl. moms

Skriv til mig på tw@waltersdorff.nu, så tager vi en snak om jeres medarbejdere, kultur og ønsker til dagen. Jeg ser frem til at høre fra jer.