Hvordan netværker jeg som selvstændig? Jeg inviterer til netværksmiddage

Netværksmiddag - sådan gør du!

Hvis du fx er selvstændig, og trænger til inspiration fra andre, er her en opskrift på hvordan jeg griber en NETVÆRKSMIDDAG an, som jeg afholdt i fredags:

  • Lav en begivenhed på Facebook

  • Inviter 5 gange så mange, som du håber møder op – vælg folk du tror vil have LYST til at komme

  • Gør det med kort varsel

  • Inviter flere løbende, i takt med at du får afbud

I fredags endte vi med at være 7 – jeg lavede vegansk mad, og havde bedt gæsterne om selv at medbringe drikkevarer. Nogen kendte jeg godt, andre havde jeg kun mødt enkelte gange. Vi grinte, og grinte og grinte…

Andre gange har der været mere fokus på sparring – andre igen mere konkrete råd. Altid forskellige deltagere med forskellig energi.

Den fine plante var en de gaver, som nogle af gæsterne havde med – udover lækker chokolade, blomsterbuketter og champagne. Bliver altid så rørt når nogen har gaver med – det er jeg ikke selv særlig god til 🙈