Motivation

Glæd jer til masser af tips & tricks samt involverende øvelser der gør jer klogere på jer selv og hinanden.

Jeg har faciliteret og modereret flere hundrede workshops, møder og events inden for en lang række brancher og emner.

Desuden er jeg certificeret i persontypeværktøjet TT38, Mastercoach og erfaren formidler med min egen podcast ("Idé til handling"), en lang række bøger (bl.a. om effektiv mødeledelse ”Guuud, har vi møde i dag…”) samt klummeskribent i Frederiksberg LIV siden 2021.

I følge tal fra Gallup, modarbejder hele 11% af danskerne deres arbejdsplads - mens 22% er engageret i deres arbejde. Hvem mon der leverer de bedste resultater og trives bedst❓

Motivation styrker samarbejde, produktivitet og trivsel. Og mangel på motivation gør det modsatte.

På denne workshop bliver I klogere på hvordan I kan motivere jer selv – og skabe de bedste rammer for at medarbejderne trives. Med øget bevidsthed og 5 gode vaner, kan du proaktivt arbejde med motivationen som løftestang. Vi kommer også til at arbejde med målsætning, nedbrydning i delmål samt ”DONE-lister” som katalysator for motivation og dermed fremdrift.



På denne workshop lærer I:

  • hvad motivation er

  • hvilke typer motivation der findes

  • hvor motiveret du er ved brug af motivationshjulet

  • hvordan du kan bruge motivation til at skabe bedre resultater og trivsel



Workshoppen vil være en kombination af inspirerende indlæg, involverende individuelle opgave og gruppeøvelser med udgangspunkt i "Motivation - 5 TRIN der hjælper dig til at opnå dine mål nemmere" - af Therese Waltersdorff udgivet i 2023.