Network workshop

Netværk foredrag.PNG

Denne feedback fik jeg for flere år siden, da jeg holdt et indlæg på engelsk om at netværke, og det gjorde mig virkelig glad. Til trods for, at jeg har netværket hele mit liv, bliver jeg stadig lidt forlegen over at skulle kalde mig netværksekspert. For mig er det at netværke ikke så meget en transaktion som en relation. Sagt med andre ord, tænker jeg ikke så outcome baseret hvad jeg kan FÅ ud af relationen, men mere i at skabe en relation. Relationer handler nemlig for mig om livskvalitet.

I følge en meget omfattende undersøgelse Harvard har foretaget, der har fulgt 724 mænd i 75 år fordelt på alle samfundslag – en blev sågar præsident for USA, viste at gode relationer holder os lykkeligere og sundere. (Se evt. denne TED talk, hvor Robert Waldinger taler om undersøgelsen )

Denne undersøgelse understøtter mine holdninger til det at netværke. Selvfølgelig gør det ikke noget, at sideeffekterne er inspiration, læring samt muligheder på sigt. Men at skabe en relation med det formål at få uden at være indstillet på at give, giver ikke mening på den lange bane.

Derfor: start med at se mennesket, og tænk på, hvordan DU kan skabe værdi for andre. TRO mig, det skal nok komme tilbage - om ikke andet, så i form af høj livskvalitet.

Jeg holder både workshops, indlæg samt faciliterer erhvervsnetværk. Hvis du vil høre mere, så kontakt mig gerne på 53886776 eller tw@waltersdorff.nu

Mange netværkshilsener Therese

P.S.: Har du lyst til at høre mere fra mig, så følg mig på Facebook, Instagram eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få en gratis pdf-version af min miniguide “Sådan styrker du dit netværk”.