En personaledag, der gør forskelligheder til en styrke

Det gode kollegaskab – en involverende workshop til personaledagen

Hvordan skaber man en personaledag, som både er sjov, faglig og får kolleger til at lære noget nyt om sig selv og hinanden?

For nylig havde jeg fornøjelsen af at afholde min to timers workshop “Det gode kollegaskab” for en stor gruppe skønne medarbejdere fra både kontor, teknik, produktion og lager. Workshoppen blev afholdt hos IDA Conference, hvor lokalet og området ved vandet gav os mulighed for at veksle mellem samtaler, refleksion og øvelser i bevægelse.

Og jeg havde mindst lige så sjovt som deltagerne.

Godt kollegaskab kræver både opgave og relation

Godt kollegaskab handler ikke kun om at være sød, hjælpsom og hyggelig at drikke kaffe med. Det handler heller ikke kun om at løse sine opgaver effektivt.

Godt kollegaskab er at tage ansvar for både opgaven, relationen og fællesskabet.

Man behøver ikke være ens – eller altid være enige – for at være gode kolleger. Men det hjælper at forstå, at mennesker kan have vidt forskellige behov, præferencer og måder at reagere på.

Derfor begyndte vi workshoppen med at undersøge, hvad godt kollegaskab egentlig ser ud som i hverdagen. Deltagerne tænkte på en konkret situation, hvor en kollega havde gjort en positiv forskel, og satte ord på den adfærd, der havde betydet noget.

Tegn din kollega – uden at kigge på papiret

Herefter skulle deltagerne tegne hinanden. Der var blot én vigtig regel: De måtte ikke kigge ned på papiret, mens de tegnede.

Resultatet blev en imponerende samling portrætter med skæve øjne, kreative næser og meget varierende lighed med originalerne. Det gav masser af grin og sænkede skuldrene i rummet – men øvelsen havde også en pointe:

Når vi virkelig betragter et andet menneske, ser vi ofte noget, vi normalt overser. Og når vi tør slippe kontrollen og risikoen for at gøre noget “forkert”, kan der opstå både nærvær, humor og kontakt.

Hvor på aksen ligger du?

Med inspiration fra Helle Hedegaard Heins begreber om ligevægtssøgende og spændingssøgende undersøgte deltagerne derefter, hvad der giver dem energi, og hvad der kan belaste dem.

Udenfor ved vandet stillede alle sig på en akse fra 1 til 10:

I den ene ende stod de deltagere, som især trives med balance, overblik og klare aftaler. I den anden ende stod de, som får energi af intensitet, udfordringer og det komplekse eller nye.

Tilbage i lokalet blev de tegnede portrætter hængt op i den samme rækkefølge. Pludselig havde gruppen et meget synligt billede af deres forskelligheder.

Deltagerne talte først med kolleger, der lignede dem selv: Hvad har vi til fælles, og hvad har vi brug for for at fungere godt? Derefter talte de med nogen fra den modsatte ende af aksen: Hvad kan vi misforstå hos hinanden, og hvordan kan vi gøre samarbejdet lettere?

Pointen var ikke at placere mennesker i faste kasser. Pointen var at opdage, at det, der giver ro og energi til én kollega, kan opleves helt anderledes af en anden.

Behov på spil

Workshoppen fortsatte med terningspillet “Behov på spil”. Her bestemte det første terningekast, hvilket af seks menneskelige behov gruppen skulle tale om, mens det andet kast afgjorde spørgsmålet.

De seks behov var:

  • Tryghed

  • Variation

  • Betydning

  • Forbundethed

  • Udvikling

  • Bidrag

Spørgsmålene handlede blandt andet om, hvornår man føler sig set og værdsat, hvad der skaber tryghed, hvad der gør en arbejdsdag sjovere, og hvad man gerne vil være kendt for at bidrage med.

Den, der slog, svarede først. Derefter kunne gruppen dele egne erfaringer, stille nysgerrige spørgsmål og bidrage med andre perspektiver.

For vi kommer let til at give andre det, vi selv har brug for. Men måske har min kollega brug for mere tydelighed, mens jeg selv længes efter frihed. Måske motiveres jeg af nye udfordringer, mens en anden har brug for tid, overblik og noget at kunne regne med.

Når vi får et sprog for forskellene, bliver det lettere at forstå hinanden – og sværere at konkludere, at de andre bare er besværlige.

Faglig teambuilding uden tvungen dans

Workshoppen kombinerer et energifyldt oplæg med involverende øvelser, humor og samtaler på tværs. Ingen behøver synge, danse eller fortælle mere om sig selv, end de har lyst til. Alligevel kommer deltagerne tættere på både sig selv og hinanden.

Deltagerne får blandt andet:

  • et fælles sprog for forskelligheder og behov

  • større forståelse for kolleger, der tænker og reagerer anderledes

  • konkrete greb til bedre kommunikation og mere konstruktive uenigheder

  • mulighed for at tale sammen på tværs af funktioner og vante grupper

  • inspiration til, hvordan de selv kan bidrage til det gode kollegaskab

Workshoppen egner sig til en personaledag, teamdag, temadag, kickoff eller et fagligt indslag på et firmaarrangement. Den kan tilpasses både medarbejdergrupper, ledergrupper og arbejdspladser med mange forskellige fagligheder.

Pris på workshoppen “Det gode kollegaskab”

Varighed: 2 timer
Antal deltagere: Op til 50 personer
Pris: 12.500 kr. ekskl. moms

Workshoppen kan afholdes hos jeres virksomhed eller på et eksternt kursus- og konferencested. Jeg afholder workshops i København, på Sjælland og i resten af Danmark.

Skal jeres næste personaledag styrke kollegaskabet?

Vil I give medarbejderne en oplevelse, der både skaber grin, refleksion og bedre forståelse på tværs?

Skriv til mig på tw@waltersdorff.nu, så tager vi en uforpligtende snak om jeres medarbejdere, kultur og ønsker til dagen.

Ofte stillede spørgsmål

Er “Det gode kollegaskab” et foredrag eller en workshop?
Det er en kombination af et energifyldt foredrag og involverende workshopøvelser. Deltagerne får både faglige modeller, personlige refleksioner og samtaler med kollegerne.

Hvem passer workshoppen til?
Workshoppen passer til virksomheder og organisationer, der ønsker at styrke samarbejde, trivsel og relationer. Den fungerer også godt i grupper med medarbejdere fra forskellige fagområder og afdelinger.

Kan workshoppen tilpasses vores virksomhed?
Ja. Eksempler, øvelser og vægtningen af temaerne tilpasses gruppens størrelse, kultur og formålet med jeres personaledag eller teamdag.

Hvor mange kan deltage?
Workshoppen tilbydes til grupper på op til 50 deltagere

Kan workshoppen afholdes for mere end 50 deltagere?
Ja. Grundprisen gælder for op til 50 deltagere, men workshoppen kan også tilpasses større grupper. Øvelser, involvering og format justeres efter deltagerantal og lokalets muligheder. Kontakt mig for et tilbud til netop jeres arrangement..